Gå til hovedindhold

Værdier og pædagogik

Læs mere om fundamentet for vores SFO.

Indhold

    I SFO'en tilbyder vi et varieret program i mange forskellige arenaer, og der er både plads til styrede aktiviteter og fri leg. Vi har sport, kreativitet, musik og bevægelse, teater, teknologi og ture ud af huset, som f.eks. cykelture og svømning på programmet.

    Vi er under samme værdigrundlag som Sydmors Skole og Børnehus og vægter derfor værdier som tillid, tryghed, trivsel, nysgerrighed og glæde. Vi har desuden også fokus på læring, udvikling, bevægelse og leg i fællesskab, men ofte i en friere ramme end skolen kan tilbyde.

    Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis), og vi er medspillere i børnenes udvikling. Det gælder både i SFO'en, men også ind i skolen, da flere medarbejdere har timer begge steder.